Er tvivlen begyndt at melde sig?
Er du i tvivl om dit studie, så læs med her, og få forklaringen på hvorfor du tvivler, og hvad du kan gøre ved det.
En ny start på en ny uddannelse
Nu har du været i gang med dit nye studie i ca. 1,5 måned. En tid, der sikkert har været spændende og lærerig, men måske også en tid, som har været udfordrende for dig. I oktober eller november måned, er det helt normalt, at mange nye studerende begynder at tvivle på, om de har valgt det rigtige studie. De begynder at tvivle på, om de kan leve op til de faglige krav, om de kan bestå eksamen, om de kan komme i de rigtige grupper, om de passer ind socialt og er i bund og grund fuldstændig overvældet af alt det nye. Måske du kan genkende noget af det fra dig selv?
Du har sikkert i de sidste 1,5 måned brugt en masse energi på, at lære mange nye og spændende mennesker at kende. Du har formentlig også brugt en masse energi på at lære, hvad vil det sige at gå på en videregående uddannelse, og på hvordan pokker du skal nå at få læst alt det, der bliver forventet af dig. Samtidig vil du sikkert også gerne have en hverdag til at fungere med job, venner, kæreste, fester og måske skal du også vænne dig til at være flyttet hjemmefra.
Så hvis du på nuværende tidspunkt bare føler dig træt, træt og lidt mere træt, så er der ikke noget at sige til det. Og det er helt normalt at have det på den måde. Du er helt normal – også hvis du føler dig helt overvældet og i tvivl, om det er det rigtige studie for dig eller ej.
Det er en del af det at være i en læreproces, og altså helt naturligt og normalt. Men selv om det er helt normalt, og selvom mange nye studerende har denne følelse, så er det bare ikke en rart at være usikker eller i tvivl om sit studievalg. Og lige så snart vi har gang i en ubehagelig følelse, så slår din hjerne til og vil gøre alt, hvad den kan for at hjælpe dig.
Din hjerne vil så gerne hjælpe dig
Din hjerne opfatter, at du er i gang med noget som er nyt, usikkert, overvældende og at du måske er i tvivl. Det oversætter din hjerne til, at du bliver ”truet”, og det vil den gøre alt for at beskytte dig imod. Derfor aktiverer din hjerne det der kaldes ”Trussels- og beskyttelsessystemet”, og det system får din krop til enten at kæmpe, flygte eller fryse fast. Din hjerne vil altid gerne gøre det, der er lettest muligt for den, og det er som regel at gøre det, den plejer. Det den kender, det der er trygt.
Så for at få dig tilbage til det trygge, det rare, det du og din hjerne kender, så får din hjerne dig enten til at kæmpe – måske i form af at lave masser af to-do-lister, læse samtlige lektier, arbejde konstant uden pauser og måske også uden – eller med meget lidt – søvn, alt sammen i håb om at ”overvinde” faren. Du laver altså en strategi, hvor du handler og knokler, handler og knokler indtil du måske i sidste ende bryder sammen med stress og overbelastning, og må give op.
Eller din hjerne hjælper dig til at flygte – ved at få dig til at tro, at du er i tvivl om dit valg af studie. Din hjerne går i gang med at overbevise dig om, at du skal smide håndklædet i ringen og sige, at det her studie, det er alligevel ikke mig, så jeg dropper ud. Den handling giver din hjerne fred og en følelse af, at nu er vi på vej tilbage til det trygge og rare – det jeg kender. Den strategi er bare ikke nødvendigvis en særlig god strategi for dig, og derfor ikke en, jeg vil anbefale dig at ty til, uden at du har tænkt dig godt om, mens du er i ro og balance.
Din hjerne kan også vælge at ”hjælpe” dig ved at fryse fast – altså få dig til at holde op med det du er i gang med. Det kan komme til udtryk ved, at du vælger at blive hjemme fra studierne, måske vælger du ligefrem at blive under dynerne – i håbet om at ”faren” (det din hjerne opfatter som fare) en dag forsvinder, og solen vil skinne igen. Det er heller ikke en strategi, som jeg vil anbefale dig. For dine valg er ikke nødvendigvis bevidste valg, men mere tanker og følelser, som din hjerne sætter i gang for at komme tilbage til det trygge og det velkendte.
Om din hjerne ”hjælper” dig på den ene eller anden måde, er fuldstændig ude af din kontrol. Det er et forsvarsværk, som hjernen aktiverer for at passe på dig. Det lyder fuldstændig ulogisk, men giver god nok mening, når man tænker på, at vores hjerne er udviklet for tusinder af år siden, hvor de største farer handlede om vores overlevelse i mødet med f.eks. et vildt dyr, der havde udset sig os som aftensmad.
Hvad kan du gøre, hvis du er i tvivl?
Nu er virkeligheden jo bare, at du reelt ikke er truet. Du er ikke ved at blive spist, du er bare på vej ud af din komfortzone. Det er du, fordi du ønsker dig at få en spændende uddannelse og i forlængelse af det, at få et fantastisk liv fyldt af muligheder, glæde og følelsen af at bidrage til noget større.
Så hvad kan du gøre i stedet, når du står i tvivl om dit studie er rigtigt for dig? Eller når du tvivler på, om du nogensinde bliver i stand til at få læst hele pensum, for slet ikke at tale om at forstå, det du læser? Eller når du bliver i tvivl om overhovedet er i stand til at få rigtige, nære venner på studiet?
Det allerførste du kan gøre, er at blive bevidst om at du ikke er alene. Langt de fleste af dine medstuderende har – på et eller andet tidspunkt – følt nøjagtigt det samme. Men hvem taler om det? Gør du? Gør dine medstuderende? Nej, vel! Ingen taler om det, men alle vil opleve de her følelser i større eller mindre grad.
Så når du står i situationen og alle følelserne vælter igennem dig, og du kan mærke ubehaget, mærke at dine kræfter er brugt op, og du måske er ved at knokle dig selv i sænk. Eller du får tanker om at droppe ud af studiet eller får følelsen af, åh nej jeg orker ikke rigtig at gå i skole i dag, så stop op og træk vejret dybt 10 gange eller mere.
Fortsæt med de dybe vejrtrækninger indtil du har en større følelse af ro indeni dig. Indtil den værste følelse af udmattelse, overvældelse eller panik er blevet mindre.
Når der er mere ro i dig, så husk på at dine tanker og følelser udspringer af din hjerne, som bare gerne vil “hjælpe” dig. Læs ovenstående afsnit, om hvordan din hjerne gerne vil hjælpe dig, endnu engang, og reflekter derefter over, hvad det er, der sker med dig lige nu. Hvilken af strategierne har din hjerne valgt for at hjælpe dig? Når du tænker efter, er jeg sikker på, at du også kan genkende din hjernes ”hjælp” fra tidligere udfordrende situationer, du har stået i.
Når du er kommet så langt, kan du spørge dig selv, om du virkelig ønsker den ”hjælp” fra din hjerne. Om det virkelig er den strategi eller handling, der vil være bedst for dig lige nu. Eller om det reelt bare er den letteste løsning for din hjerne, så den kan komme tilbage til det trygge, og det den plejer.
Har du brug for yderlig hjælp?
Hvis du stadig føler dig i tvivl eller gerne vil sikre dig, at du kommer godt igennem dit studie, så er du meget velkommen til at finde mere viden og inspiration på min hjemmeside ditstudievalg.dk eller kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale.
Du er også velkommen til at kigge nærmere på mit forløb Studiestart og eksamenshjælp, hvor du kan få hjælp til at “overvinde” din hjerne. Forløbet vil også hjælpe dig med at blive skarpere til at prioritere, så du også kan få tid til at have det sjovt, mens du er studerende.
De kærligste uddannelseshilsner fra Anne-Marie
